Kenneth, du er jo formand for Viborg Akvarieforening, og har været en del af foreningen, i en del år. Tag os lige en tur med tilbage, i tiden – hvordan startede din interesse, for akvariehobbyen?
Det kan jeg takke én af foreningens medlemmer for; Kenni. Han havde en lille akvariereol, som jeg syntes, der var nogle flotte fisk i – og så købte jeg den af ham. Jeg startede ud, på den måde, og meldte mig så ind i Viborg Akvarieforening, kort tid efter; det var i 2012.
Hvad fik dig til, at melde dig ind, i akvarieforeningen?
Jeg ville have noget viden. Jeg prøvede at google på nettet, og det efterlod mig, med (ca) 10000 spørgsmål, som jeg ikke kunne hitte rede i, så jeg tog til en akvariemesse nede i Aarhus, og dér stod Ivan, her fra Viborg med sin stand, og så gik jeg hen og snakkede med ham om, at jeg boede i Viborg – og via ham, blev jeg medlem af Viborg Akvarieforening. Til medlemsmøder spurgte jeg ind til pumper, cirkulation, vand og fisk og hvor mange jeg måtte putte i, og planter o.s.v. – og på den måde søgte jeg min viden, omkring akvariehobbyen.
Så du har simpelthen brugt akvarieforeningen aktivt, som din ”indgang” til hobbyen?
Ja, helt sikkert!
Hvordan er det så gået?
Det er gået rigtigt godt, hæ hæ… altså, det er jo gået godt – og det er også gået skidt. Jeg har jo haft mine nederlag, både med fisk og med rejer. Men det har generelt været positivt. Jeg synes selv, jeg har fået en masse, god viden – og lokal viden, som jeg jo synes er det vigtigste, fordi hvis du bor på Sjælland, er vandet måske anderledes, og stiller andre krav til dig, som akvarist. Dét vidste jeg jo ikke en meter om, og jeg er faktisk glad for, jeg bl.a. fik dén viden fra starten af – altså, at det der fungerer på Sjælland, ikke nødvendigvis fungerer i Viborg; og det er bare, hvad vandet angår.
Det handler vel også om, at i en akvarieforening, har du mange års viden og erfaringer samlet, på ”et sted”?
Ja, helt bestemt!
Har du så fundet en niche, som er blevet ”din”?
Ja og nej – og så alligevel…
Jeg overvejede tidligt, at dét jeg ville køre med, skulle være lokationsbestemt – altså… jeg ville opbygge mine akvarier så tro mod fiskenes oprindelsessted, som muligt – om det var fra Brasilien eller Asien. Men… det opgav jeg simpelthen, fordi jeg blev forelsket i alle mulige fisk, så jeg kunne ikke holde det adskilt. Det ville kræve, at jeg havde to store haller, med akvarier i – så det måtte jeg opgive, og nu er jeg gået tilbage til selskabsakvarier igen, i hvert fald indtil børnene er flyttet hjemmefra, så jeg får ”mit” rum igen.
Jeg har også været omkring rejer, hvor jeg f.eks. har købt en reje for 800 kr – og så var den død 14 dage efter. Da opgav jeg dét, for jeg måtte erkende, at det kunne blive en ret dyr hobby… når det var sådan, det gik. Men jo, jeg har været meget omkring, og nu synes jeg, at det akvarie, jeg har til, at stå i stuen, er jeg blevet rigtigt glad for.
Er det fisk, planter eller f.eks., at stille det pænt op; lidt à la aquascaping… hvor er du landet på ”din sti”, siden 2012.
Det er nok en helhed. Jeg vil godt have akvariet til, at se godt ud – især når det står inde i stuen!
Planterne skal have det godt, og fiskene skal have det godt. Der skal være det rigtige lys, og det rigtige filter og cirkulation. Men det må jo godt se godt ud, når vi har gæster, som kigger på akvariet, synes jeg. Angående fiskene, der startede det lidt med farver – men jeg købte ikke fisk, før jeg havde undersøgt, om de kunne gå sammen med alle de andre fisk, jeg havde. Jeg spurgte (i akvarieforeningen) om de her – som jeg syntes, der var flotte – kunne gå sammen med de andre, og tit sagde de nej.
Så var de ikke så flotte mere… tilføjer Kenneth, med et skævt smil.
Men det skal absolut se godt ud, for dem, der kigger på det!
Én af de, der kigger på det, er jo din kone, og indirekte eller ej, så er hun jo ”en del” af gamet…
Du har jo – hvis vi tænker tilbage på dine ”to haller” – været ramt af ”liter-sygen”; hvordan har fruen reageret? Er du blevet holdt lidt tilbage, eller har du fået lov til, at ”nørde den helt ud”?
Jeg har fået lov til, at nørde den ud – med forbehold…
Jeg må godt have akvarierne, men de må ikke stå, oppe i stuen. Altså… jeg skulle have dem, i et rum, og det havde jeg, hvor vi boede før. Da havde jeg en rigtigt god kælder, hvor jeg havde nogle reoler og sådan noget – men for et par år siden, havde jeg en lille ”down-periode” omkring akvariehobbyen, og først op til jul (2018) fik jeg det store 325 liters akvarie op, at køre igen.
Det er et Akvastabil-akvarie, med baggrundsfilter – som jeg købte hos Unimati i Randers, via Akvarie West, i Vildbjerg.
Så… fra en lille akvariereol til, at du fylder hele underetagen i huset op, med reoler og akvarier… efter nogle år, kører du lidt ”træt” i det – men er nu stærkt på vej tilbage igen.
Er det en hobby, der kommer og går – eller kan man holde den ved lige, tænker du?
Jeg tror godt, man kan holde den vedlige – man skal bare være ærlig overfor sig selv. Det nytter ikke noget, at man går ud, og anskaffer sig adskillige reoler, og ender med, at føle sig presset, fordi man ikke har tiden til, at passe dem. Jeg har skullet finde mit eget leje – og lige nu har jeg fundet ro, i den situation jeg er i, med arbejde og familie, og jeg nyder, at fodre og skifte vand og ”nusse” planter. Jeg har måttet erkende, at som det var da det ”gik galt”, stod det mig ud af halsen, til sidst. Jeg fik ikke passet mine ting, og hver gang jeg gik forbi mine akvariereoler, fik jeg dårlig samvittighed. Man finder kun ud af det ved, at prøve at ”ramme muren”, og så være ærlig nok overfor sig selv til, at drosle ned, så hobbyen bliver afslappende, i stedet for stressende.
Man skal stå af ”motorvejen”, før det bliver for surt, og man dropper helt ud – dét er en skam, for det er en smuk hobby.
Nogen har fisk p.g.a. avl, nogle har fisk ”for sjov” og andre, fordi det var lige de fisk, de har adgang til. Dit akvarie indeholder en varieret samling af arter; hvorfor er det netop defisk, du har?
De fisk, jeg har nu, har jeg lært at kende, i min tid som akvarist. Der er nyttefisk, smukke fisk, nogle der er aktive, der er fisk, der svømmer i hhv. bunden, midten og toppen af akvariet – og det er derfor jeg har valgt de fisk, jeg har i akvariet – samt mine rejer.
Det er en samling af de bedste af de bedste fisk, jeg har lært at kende, igennem mine 7 år, i akvariehobbyen. Sådan én som Hvid Skyberg, er helt ny for mig – og jeg troede faktisk ikke, den var i hobbyen mere. Jeg kan rigtigt godt lide den måde, den reflekterer lyset på.
Er den hvide sky så din favorit, lige i øjeblikket?
Nej, det er konge tetra – og det har den været, i mange år – og så har jeg en sort/rød sugemalle, som jeg ikke kender arten på; jeg tror det er en form for hybrid, men jeg synes, den er rigtigt flot.
Du fortalte, du havde købt en reje, til 800 kr…
Hvordan med fisk – hvilken har været den dyreste?
Det har jeg aldrig tænkt over – og jeg ved godt, det er en farlig strategi… vent, læser min kone også det her??? Aii, det har nok været (Corydoras) Sterbai, da de kom frem – hvor en enkelt fisk kostede et par hundrede kroner. Men jeg har været heldig, at finde fisk på tilbud rundt omkring, jeg har fundet en del fine fisk, på Aqua Auktionen, og så handler jeg meget, med private opdrættere, som jeg har lært at kende, igennem hobbyen og akvarieforeningen.
Du nævner Aqua Auktionen, som Viborg Akvarieforening jo er med til, at stå for – og i akvarieforeninger både herhjemme og i udlandet, er der masser af messer, udstillinger og andre arrangementer, der er rettet specifikt mod akvariehobbyen. Skal man være super specialist, eller nørd for at deltage, i sådan noget?
Dét synes jeg ikke, men du skal nok have lidt fornøjelse ved, at komme med til sådan nogle ting.
F.eks. har vi jo været i Randers Regnskov, hvor vi kom med ”back stage”, og så al teknikken de bruger til, at opretholde de rigtige forhold, for alle deres dyr – dét vil jeg sige, er den lidt mere nørdede del, af hobbyen. Vi har også været på besøg hos Tropica, som er Danmarks ubetinget største producent, af alt der har med planter, bundlag og gødning til akvariehobbyen at gøre.
Men auktioner og akvariemesser… nej, fordi der er noget for alle; om man er nørd eller nybegynder.
Går der først nørd i den, så kommer du til de mange foredrag, der arrangeres rundt omkring – men heller ikke hér, behøver man have 30 år i hobbyen for, at få noget ud af det.
Det handler lidt om, at brænde for sin hobby … lidt på samme måde som folk tager på stadion, og ser fodbold. Du skal kunne lide – og være glad for – din hobby. Det er dét, det handler om.
Du må have mødt – og lært mange interessante mennesker, at kende i forbindelse med hobbyen også?
Ja, det er helt sikkert – og jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde og slutte henne, for der er så mange… Søren Lund har jeg f.eks. fået god hjælp af, via messenger etc. Der er én fra Poecilia Wingei foreningen, der hedder Jørgen Hedegaard, som har hjulpet mig med nogle ungefødende Rio Seco II Sværdragere, som jeg desværre ikke har kunnet få fat i, igen. I vor egen forening har vi også nogle store kapaciteter, som Gunnar og Poul Erik, Ivan og alle de der gode gamle, der virkelig har noget erfaring og viden med, i rygsækken i forhold til os andre, hvor jeg selv stadig kun, er en grønskolling. Og … ikke at forglemme, Kim Kastbjerg som også er et af de store navne indenfor både corydoras, poecilia wingei og senest, rejer.
Hvordan ser du akvarieforeningernes udfordringer, i de her internet og facebook-tider?
Det er klart, at foreningslivet som helhed, lider i de her år – og i akvarieforeningerne kæmper vi også for, at opretholde medlemsskaren, og tiltrække nye medlemmer. Det gør vi bl.a. via et tættere og tættere samarbejde, foreningerne imellem, hvor vi ”deler” vore aktiviteter. Vi inviterer andre foreninger med til ”vore” foredrag og ture – og bliver også inviteret, den anden vej.
Vi – i Viborg Akvarieforening – har lavet et ”kompagniskab” med Skive Akvarieforening, som vi har et tæt samarbejde med, og som formand for Viborg Akvarieforening, læner jeg mig godt op ad Skive (Akvarieforening) og Malene som er formand deroppe, snakker jeg ofte med. Vi har faktisk programlagt næsten et helt år frem, sammen med Skive Akvarieforening. Men overordnet er det min overbevisning, at tæt kommunikation og samarbejde mellem akvarieforeningerne, er vejen frem.
Det er svært, at tiltrække nye medlemmer – og særligt de unge definerer sig, og bruger meget internettet og de sociale medier. Vi har selvfølgelig etableret en foreningsside på Facebook, og senest har vi jo fået opdateret vores hjemmeside, så den er let tilgængelig fra alle de digitale platforme, som anvendes i dag. Jeg ser mønsteret i, at de yngre aldersgrupper, er meget optaget af oplevelser; altså ture og udflugter, hvor vi kommer ud i landet – og måske mindre tiltrukket af foredrag og medlemsmøder.
Vi må bare i tænkeboks, og gøre tingene mere interessante, og ”spiselige” – men så tror jeg også, akvarieforeninger har deres berettigelse. Rent miljø- og klimamæssigt, har vi – i akvarieforeningerne – også en andel, for de ”mini-verdener” vi skaber til vore planter og fisk, er jo små økosystemer, som har de samme krav, som naturen hvis de skal trives. Dér kan vi – og der gør vi, en forskel – og det kan være en vej ind, for de unge. Men det kræver, at vi er aktive – både i ledelsen og blandt medlemmerne! Vi skal vise flaget, i vor egen omgangskreds – og i lokalsamfundet.
Hvor er du henne – som akvarist – om 5 år?
Jeg er nok nogenlunde samme sted – men med meget mere ”i kufferten”. Jeg har ikke flere akvarier – det må jeg vente med, til børnene er blevet store, og flyttet hjemmefra.
Jeg håber på, jeg er et aktivt medlem af foreningen – også om 5 år.
2019 er 50-året for Viborg Akvarieforening…
Ja, vi er som forening superstolte over, at have eksisteret i så mange år – og der er store planer i gang, om en rigtigt spændende fejring, af jubilæet som vi markerer den 14 september.
Der kommer snarest mere info – både på hjemmesiden, og de sociale medier.
Til sidst, hvad ”giver” det dig, at have akvarie?
Ro! En indre ro, og glæde.
Både for mig selv, og min familie. Da børnene var små – og faktisk stadigvæk – sad de også; ofte i timer, og kiggede på akvariet og alt det, der skete deri, og faldt helt til ro.
Jeg selv stresser helt af, når jeg kommer hjem og kan nyde akvariet, fremfor fjernsynet – dét er meget værd og dét, at anskaffe sig et akvarie er nok det bedste råd, jeg kan give videre.