Kære medlemmer.
Så kom vi over på den anden side, hold da lige op der er godt nok kommet gang i sejlene inden for akvarieverden.
Der har været messemøder, foreningsmøder, invitationer fra andre foreninger, hjemmebesøg og alt det andet, som jeg har glemt.
Man kan jo slet ikke få armene ned, eller jo de er kommet ned igen, for de syrede til, men de var oppe i 2 min! host
Jeg ved, der er mere i støbeskeen, der er Viborg Akvariemesse om 11 dage ca. øhhhh bøhhhh. DER ER SNART MESSE!. Det er da bare så vildt.
Det er faktisk ret vildt, det er efterhånden mange mange år siden, der har været noget lignende i Viborg. Nok før spar konge, var ruder knægt.
Min mavefornemmelse siger mig, det bliver en succes, jeg er 100% sikker, basta og bum. Jeg ved, at Messeudvalget, samt dem, der hjælper dem, knokler derud af, de har rigtig meget om ørerne for tiden. Så alle positive og motiverende tanker er hermed sendt til jer fra mig, I gør det bibbeli godt!
Vandringene har sladret om; at Turudvalget roder med flere arrangementer til resten af året, det varmer jo også godt i foreningshjertet.
Jeg skrev i sidste opslag om at få fjernet algerne på ruden, det er gjort! Jeg har endda renset bunden på akvariet. Jow Jow, kom bare do.
Lyset skinner på foreningslivet igen, vi skal nok bare lige vænne os til, at det er helt ok at mødes igen. At der ikke nogen restriktioner, der kan holde os tilbage.
Men vi har jo også en hel del der skal indhentes i forhold til at mødes og opleve noget sammen.
I er jo godt i gang med at deltage og støtte op, tak for det.
Venligst Formanden